To weekendlukninger af Christians Brygge i marts

16.03.2017

Fra lørdag den 18. marts kl. 05.00 til mandag den 20. marts kl. 05.00 lukker vores entreprenør Christians Brygge fra Frederiksholms Kanal og frem til Vester Voldgade. Lukningen sker da vi skal have nedtaget BLOX sidste tårnkran. Lukningen sker med tilladelse fra Københavns Kommune.

Da der arbejdes det meste af weekenden, vil der forekomme støj.

Fra lørdag den 25. marts kl. 05.00 og frem til mandag den 27. marts kl. 05.00 har vores entreprenør fået tilladelse til at lukke Christians Brygge. Lukningen er nødvendig, da den midlertidige beskyttelsestunnel over Chr. Brygge, inde under huset skal tages ned.

Der vil højst sandsynligt blive arbejdet i de fleste af døgnets timer, for at få beskyttelsestunnelen nedtaget og fjernet i løbet af weekenden. Derfor vil de tætte naboer opleve støj. Kommunen har givet dispensation til at foretage støjende bygge- og anlægsarbejde uden for normal arbejdstid disse to weekender.

Entreprenøren vil forsøge at lægge det mest støjende arbejde i dagtimerne.

Vores entreprenør sørger for grundig skiltning i forbindelse med lukning af vejen, i tæt samarbejde med Københavns Kommune.

Vi beklager de gener lukningen af vejen og weekendarbejdet måtte have.

Sker der ændringer i de planlagte weekendlukninger, orienterer vi om det på vores hjemmeside BLOX.dk

Kontakt
Husk at tilmelde dig vores elektroniske nyhedsbrev på: www.blox.dk, så du løbende modtager information om projektet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Heidi Meier Bach, mobil: 2680 3503, e-mail: hba@realdania.dk