København 850 år – BLOX er med til at fejre byen

13.07.2017

Lørdag den 2. september fylder København 850 år. I den forbindelse inviterer BLOX alle interesserede ind på vores byggeplads fra kl. 1167 (12.07) til 18.00. I løbet af dagen afvikler BLOX og BLOXHUB tre Talks i BLOX’ kommende restaurant.

Københavns fødselsdag bliver fejret med en gratis fødselsdagsfest, hvor du kan høre musik, møde kultur, få viden, historie, skattejagter, dj’s og fællesskab i Kulturkvarteret på Slotsholmen. BLOX er en del af Kulturkvarteret og er med hele dagen. Vi inviterer på guidede ture på byggepladsen og til tre interessante Talks i BLOX’ kommende restaurant.

Sidste chance for at besøge BLOX byggeplads
Det er absolut sidste chance for at besøge BLOX byggeplads lørdag den 2. september. Frem til ibrugtagningen af BLOX vil der ikke være mulighed for at besøge byggepladsen, da vores entreprenør skal have arbejdsro til at færdiggøre byggeriet. Så derfor inviterer vi indenfor på guidede ture hele dagen den 2. september fra kl. 1167 (12.07) til kl. 18.00.

I BLOX kommende restaurant afholder vi tre Talks:

Kl. 13.00:     BLOXHUB afholder en Talk, hvor vand er temaet

Kl. 15.00:     BLOX inviterer til en Talk med arkitekt Adrianne Fischer fra OMA. OMA er tegnestuen bag BLOX

Kl. 17.00:     BLOX afslutter dagens program med en Talk ved arkitekt Jan Gehl, partner og grundlægger af Gehl Architects.

I Frederiksholms Kanal udskænker BLOX gratis kaffe og deler slikkepinde ud til børn. Her kan man også møde BLOXHUB, Kraks Boligfond, Dansk Arkitektur Center og Realdania.

Kulturkvarteret – det er her det sker
Københavnerfejringen foregår i Kulturkvarteret på Slotsholmen og hele området er aktiveret fra Tivoli i vest til Nikolaj Kunsthal i øst. Epicenteret for Københavnerfejringen er dog Slotsholmen og området mellem Christiansborg og Nationalmuseet, som vil være omdannet til festplads med masser af udendørsaktiviteter.

BLOX opdatere løbende sit program – og det samlede program for fejringen af Københavns 850 års fødselsdag finder du på https://www.facebook.com/events/1357493797691807/?fref=ts

Det fulde program offentliggøres medio august.

Københavnerfejring i Kulturkvarteret er udviklet af Golden Days og folkene bag Distortion og præsenteres i samarbejde med Københavns Kulturkvarter.

Læs mere om Kulturkvarteret her 

Kontakt
Husk at tilmelde dig vores elektroniske nyhedsbrev på: www.blox.dk, så du løbende modtager information om projektet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Heidi Meier Bach, mobil: 2680 3503, e-mail: hba@realdania.dk