Husk – vi holder åbent hus i BLOX torsdag den 5. oktober

02.10.2017

BLOX slår dørene op til endnu et åbent hus arrangement torsdag den 5. oktober kl. 14.00-18.00. Der er gratis entré, gratis kaffe, gratis småkager og vi vil rigtig gerne se dig!

Kom forbi og hør, se og mærk BLOX
Er du interesseret i at vide hvordan den kommende legeplads på BLOX ser du? Vil du høre hvordan man fjerner en fangedæmning? Vil du se hvordan lejlighederne i BLOX er placeret og disponeret? Eller er du bare nysgerrig på at se ud på en af Københavns store byggepladser, så kom til vores åbent hus arrangement på BLOX.

BLOX har indrettet et showroom på 2. sal i Fæstningens Materialgård. I vores showroom har du udsigt til byggepladsen og du kan se vores udstilling med modeller, film, plancher og materialeprøver. Der er en omviser til stede, som kan besvare spørgsmål og guide dig rundt i udstillingen.

BLOX’ showroom holder åbent hver torsdag i lige uger fra kl. 14.00-18.00

Du finder vores showroom i Fæstningens Materialgård, Frederiksholms Kanal 30, 2. sal. Der er elevator i bygningen.