Vision

Med BLOX skabes et nyt og ekstraordinært omdrejningspunkt for livet i København

BLOX bliver centrum for en række nye broforbindelser, der bliver skabt på tværs og på langs af havnen. Forbindelser, der binder København og byens havn sammen. Forbindelser, der skaber sammenhæng.

BLOX danner rammen om rekreative udendørs byrum, legepladser, boliger og cafeer, samtidig med at det bliver et unikt sted for det byggede miljø, hvor der skal arbejdes, udstilles, forskes og tænkes.

Det bliver et ekstraordinært sted. Et sted, der rummer det folkelige og det professionelle. Et sted med en faglighed, der er rettet mod de kreative erhverv for byudvikling, byggeri, arkitektur og design.

Et sted, der er åbent for alle og fyldt med gode tilbud – fra udstillinger over foredrag og workshops til restaurant og boghandel.

BLOX – et aktiv for København og for hele landet.

Arkitekt Jan Gehl fortæller om byen og havnen omkring BLOX.