Kulturnat i DAC

Kulturnat i DAC

Droner, robot wrestling og rumrejse til Mars – kom til Kulturnat i Dansk Arkitektur Center (DAC). DAC inviterer til en spændende aften i fremtidens tegn med sjove aktiviteter for både børn og voksne! 

Lige nu har den verdenskendte, danske tegnestue BIG overtaget DAC med udstillingen ’FORMGIVNING’, der tager dig med på en rejse i formgivningen fra Big Bang til fremtiden på Mars.

På Kulturnatten 2019 inviterer DAC derfor, inspireret af udstillingen, indenfor til en aften med fokus på fremtidsvisioner, robotteknologi, rumrejse og meget mere. I løbet af aftenen kan du bl.a. flyve med droner, bygge robotter, tegne i VR og opleve et lynforedrag med den tidligere arkitekt ved NASA Tina Henriette Kristiansen, der fortæller om, hvordan vi i fremtiden kan bo og leve på Mars.

LEGO fans kan fordybe sig i klodserne og selv bygge BIGs byggerier i LEGO. Langs havnekajen udenfor kan du opleve en lysinstallation af Vertigo, der mellem BLOX og IDA omsætter partikler i luften til lys og lyd.

Og så kan du selvfølgelig gå på opdagelse i vores store BIG-udstilling.

Program

Følg med for opdatering af tidspunkter og sted

  • Prøv at flyv en drone. Dronerne er tilbage! Man kan igen i år prøve at flyve med droner rundt i rummet, rundt om forhindringer og skarpe hjørner. Tid: 19.00-22.00 Sted: Educatoriet
  • Robot turnering af Hebocon Hebocon er en sumo-wrestlingturnering for robotter, for alle der ikke har evnerne til at bygge robotter (eller dem der vil have en udfordring!). Tid: 18.00-21.00 Sted: Educatoriet
  • Fra Big Bang til liv på Mars Kan vi bo på Mars? Tina-Henriette Kristensen, arkitekt ved NASA giver et stand-up science show hvor du på 10 minutter kan blive klogere på Mars – for både børn og voksne! Tid: 19.00-20.00 Sted: Byrummet v. caféen
  • I LOVE LEGO Kom ind og oplev BIGs kendte bygninger, bygget i LEGO, af kendte LEGO builders. Derudover kan du selv dykke ned i LEGO poolen og prøve at bygge en BIG bygning Tid: 18.00-24.00 Sted: Guldgalleriet
  • Løs en udfordring i Minecraft Arkitekterne fra BIG udfordrer jer til at bygge et hjem på en øde ø og med få midler. Kom ind og giv dit bud på den bedste løsning! Tid: 18.00-23.00 Sted: Salen Udstilling og BLOX
  • Gå på opdagelse i BIG udstillingen, og lad dig overraske af BLOX bygningen. DACs værter står til rådighed for spørgsmål på din tur rundt i huset.
  • Mad I DACs café kan du tage en tiltrængt pause, og nyde udsigten bl.a. over den nye Lille Langebro, som åbnede denne sommer.
  • Partikler - en lyd og lysoplevelse Luft består af fine usynlige partikler, men ved at skyde laser gennem luften mellem IDA og DAC på havnefronten, omsættes de partikler der hænger i luften på magisk vis til lys og lyd. DAC skyder en rød laser og IDA en blå - og fra Bølgen kan du se dem begge mødes i et spejl! Lysværket laves i samarbejde med Vertigo og IDA. Tid: 21.00-24.00

OBS! For at deltage skal man have gyldigt kulturpas til 95 kr. DAC har et begrænset antal Kulturpas til salg - se øvrige forhandlere her

Køb din billet på dac.dk

Kommende events