R_Hjortshoj_BLOX north facade.jpg

Bliv forført af virkeligheden

Vision

BLOX er hele Danmarks verden for arkitektur, design og nye ideer. Det er et af Københavns helt store udviklingsprojekter og en ny destination i byen. Tegnet af den internationalt anerkendte tegnestue OMA med ambitionen om at blive en magnet for byliv og et nyt kulturelt centrum, der skaber liv og binder by og havn sammen.

BLOX er meget mere end en bygning. BLOX er nærmest et helt nyt kvarter ved havnefronten – midt i det historiske, centrale København. BLOX har som vision at styrke området og forbindelsen mellem byen og havnen. Nye byrum, grøn infrastruktur, nye broforbindelser og indretningen med mange funktioner er med til at skabe liv, byliv og livskvalitet.   
BLOX er et bæredygtigt projekt. Bygget som et højisoleret lavenergihus og udstyret med blandt andet solceller og fjernkølingslæg samt intelligent styring af husets installationer. Bygningen er også konstrueret med lang holdbarhed og stor fleksibilitet. Fx har bygningens blivende dele en levetid på over 200 år. Og med stor loftshøjde, flytbare vægge osv. kan huset blive tilpasset til ændrede behov i fremtiden.

BLOX er finansieret af den filantropiske forening Realdania. BLOX er opført og ejet af Realdania By & Byg, der er et datterselskab til Realdania.

Læs mere om baggrunden for BLOX

Jesper Nygård

Visionen