Gratis juleaktiviteter 4. og 5. december.

Jul hos BLOX

Kom i julestemning på Bryghuspladsen ved BLOX med lys, glanspapir, gran, nisser og hyggelig julemusik. Lysene i træerne på Bryghuspladsen er tændt fra sidst i november og varsler, at vi nærmer os jul.

I weekenden lørdag den 4. december kl. 13-17 og søndag den 5. december 2021 kl. 13-16 inviteres til gratis juleaktiviteter på Bryghuspladsen foran BLOX.

Begge dage kan du lytte til dejlig julemusik, du kan lave guirlander, flette julehjerter, lave din egen juledekoration, spise pebernødder og købe gløgg og æbleskiver fra BLOX Eats.

Hvis vejret tillader det, tænder vi begge dage op i bålfadene og popper popcorn, steger skumfiduser og bager snobrød.

Husk at tage godt med tøj på! De fleste aktiviteter foregår i et uopvarmet telt.

Julefamilieværksted i Dansk Arkitektur Center i BLOX

Fra slutningen af november og frem til jul kan du også kigge ind i Dansk Arkitektur Centers familieværksted i Educatorium, hvor I kan lave bæredygtige julegaver og julepynt.

Værkstedet har åbent hver weekend i december frem til jul. Fra d. 18 december til og med d. 23 december har værkstedet åbent hver dag.

Kom og lav frøbomber, julestjerner og byg i klodser og med magneter.

> Jeg vil med! 

Kommende events