Billetpriser
Voksne: 135 kr.
Børn (u. 18 år): Gratis
Unge (18-25): 60 kr.
Studerende: 60 kr.
Grupper (10+ personer): 95 kr.
Dansk Arkitektur Center (DAC) er mødestedet for arkitektur, design og bykultur i Danmark – i hjertet af BLOX. Her inviteres børn og voksne, lokale og turister, arkitekturnørder og nysgerrige nybegyndere til at opleve nye perspektiver på arkitekturen og dens evne til at skabe bedre leveforhold for de mange. Her er plads til alle – for arkitektur i høj kvalitet er for alle.
Kom og gå på opdagelse i de små og store udstillinger i verdensklasse. Slut turen i udstillingerne af med en lækker frokost i DAC café med storslået udsigt over Københavns havnefront og byens spir.
Under 3daysofdesign 10.-12. juni 2026 kan du opleve en rumlig installation, der følger træets rejse i DACs Welcome og Havnepassagen. Fra den rå træstamme på Bryghuspladsen, til det grønne, nyfældet træ på trappen og videre til et forarbejdet materiale og digital skov.
Installationen er udviklet af det københavnske design- og arkitektstudio Archival i samarbejde med Dinesen Lab og Dansk Arkitektur Center og kan opleves gratis under 3daysofdesign.
I DACs Welcome kan du bevæge dig gennem en “skov” af træstammer, hvor lys, lyde og dufte skaber en fornemmelse af natur. Højt oppe høres en fugl, længst nede måske et træ, der fældes? Der dufter af skov og urter.
Ved første blik ligner det natur. Men dette er ikke en skov. Det, der opleves som natur, er skabt gennem design.
Alle kan opleve udstillingen gratis.
Voksne: 135 kr.
Børn (u. 18 år): Gratis
Unge (18-25): 60 kr.
Studerende: 60 kr.
Grupper (10+ personer): 95 kr.
Alle dage: 10-18
Mandage og torsdage: 10-21
Tør du prøve Københavns hurtigste og vildeste kunstinstallation? Udfordr dine sanser med en 40 meter lang rutsjetur hele fire etager ned. Du finder DAC Slide i den store udstillingssal – ved siden af trapperne, som selvfølgelig stadig kan benyttes, hvis ikke lige man har modet til at tage den hurtige vej ned, som fører til DAC Designshop og velkomstområdet.